HISTORIEN OM BØRKOP VANDMØLLE

Børkop Vandmølle ligger lidt syd for Børkop by ved Skærup Å. Her hersker romantisk idyl i et smukt og typisk dansk landskab. Vandmøllen har haft mange ejere i tidens løb og har været igennem en omfattende renovering. I dag er der restaurant i møllerens gamle stuehus, hvor du kan få lækker mad. For historieinteresserede er det muligt at se møllen og besøge Farbror Svends Samling.

Vandmøllen skaber den rette stemning

- Når du gæster Restaurant Børkop Vandmølle, er du gæst i den gamle møllers stuehus. Her kan du både mærke tidens tand og den landlige ro i vores idylliske omgivelser.

Børkop Vandmølle er nemlig historisk patina i særklasse.

I dag driver vi primært møllen som restaurant og kursussted, men fordi møllen stadig er i drift, forarbejder foreningen Børkop Vandmølles Venner økologisk korn på stedet.

I vores mølle-butik kan du derfor købe 13 forskellige produkter som økologisk mel, byggryn og valset korn – udelukkende fremstillet ved vandkraft.

Historen bag vandmøllen

Lidt syd for Børkop by ved Skærup Å  ligger Børkop Vandmølle, som har sin oprindelse helt tilbage til  år 1546.

Den smukke gamle mølle blev brugt til at male mel, men der var også en valkemølle til at forarbejde klæde.

De bygninger, man ser i dag, menes at være opført omkring år 1830. Børkop Vandmølle er idag fredet og har siden 1984 været forpagtet af Munkebjerg Hotel, som driver restaurant-, selskabs- og konferencevirksomhed her.

Børkop Vandmølle er i dag  en lille kulturel og kulinarisk perle, som med sit originale og stadig fungerende mølleri, det lille hjemstavnsmuseum og den idylliske restaurant er en oplevelse  for folk i alle aldre.