Bryllupsfest

Alle vil gerne have en uforglemmelig bryllupsfest

At holde bryllup er noget af det mest romantiske, som vi mennesker har fundet på. To mennesker siger ja til hinanden. For evigt. Det er også meget følelsesladet og alvorligt. Brylluppet, det at gifte sig, er meget vigtigt for rigtig mange. Det gælder også, selv om det måske ikke er første gang. Vi ønsker at tro på, at det er for resten af livet. Sådan skal det være. Bryllupsdagen er for mange ægtepar en af de vigtigste dage i livet, når snakken går på livets højdepunkter. For mange er det den vigtigste dag af alle. Den bliver ind i mellem overgået af dagen, hvor man mødte hinanden eller blev kærester. Her på Børkop Vandmølle ved vi meget om kærlighed, kærlighed til livet, kærlighed til mad, kærlighed til hinanden. Vi ved, at alle gerne vil have en uforglemmelig bryllupsfest. Vi ved hvorfor og vil gøre alt for, at det bliver sådan.

Smuk natur til bryllupsbilledet

Mange brudepar får taget et flot bryllupsbillede hos en professionel fotograf. Mange fravælger et studiefoto og bevæger sig ud til et smuk sted for at få taget bryllupsbilleder. I Danmark er der altid en risiko for, at vejret ikke helt egner sig til fotografering. Det kan derfor være en god begrundelse for et studiefoto. En af ulemperne ved at skulle fotograferes i et studie er, at brudeparret skal forlade sine bryllupsgæster. Hvis I netop ønsker at få taget jeres bryllupsbillede udenfor og gerne med en smuk natur i baggrunden, kan vi tilbyde masser af smuk natur tæt på restauranten. I kan hyre en fotograf til at komme hertil, og/eller få jeres gæster til at tage nogle flotte billeder af jer.