Konfirmationsfest

Mad, vin og betjening i top

Skal du og dine forældre til at planlægge din konfirmationsfest, leder I sikkert efter et godt sted at holde festen, hvis I ikke har mulighed for at holde den derhjemme. Det kan også være, at I bare ønsker at holde festen ude, så I slipper for nogle af de mange praktiske opgaver, som er forbundet med at holde en større fest. Der er mange detaljer at tænke og huske på. Vi kan hjælpe jer med at planlægge og holde konfirmationsfesten, så I får en rigtig dejlig dag med mad, vin og betjening i top. Hvor I kan nyde festen og nå at snakke med de mange gæster. Når festen holdes hjemme, er det svært at undgå en lang række vært- og værtindeopgaver, også selv om I hyrer folk til at tage sig af servering, opvask og oprydning.

Historie, idyl og gastronomi

Restaurant Børkop Vandmølle er en kulturel og kulinarisk perle. Her får I både historie, idyl og gastronomi. Vandmøllen har en lang historie bag sig, og den bruges stadig til at forarbejde økologisk korn. Det er et spændende sted at tage hen. Vælger I at holde festen her, vil I straks mærke den gode atmosfære. Trods de mange år på bagen er festlokalerne dejligt lyse og indbydende. Her er rart at være. Allerede på vej hertil vil I blive begejstrede. Restaurantens fusionskøkken kan tilbyde en exceptionel lækker middag, som I sent vil glemme. Vi skaber rammerne for en vellykket konfirmationsfest i smukke omgivelser. 

MENU 2018

  • Velkomst: Alkoholfri Piña Colada
  • Forret: Rødtungeterrin – tigerrejer – røget laks – avocado – bagt cherrytomat
  • Hovedret: Helstegt kalvefilet – blomkålsflan – svampecognacsauce – ovnbagte kartofler i krydderurter
  • Dessert: Hvid og mørk chokoladekage – glaseret marengs – passionsfrugtis
  • Kaffe/te med sødt


Pris pr. kuvert kr. 415,-
(5 timers arrangement)

Inkl. natmad pris pr. kuvert kr. 455,-
Vælg imellem:

  • Pizza slice – mixed salat
  • Nachos – tomatsalsa – guacamole

(7 timers arrangement)

Kontakt os på 75 86 87 88

Konfirmationsbuffet

Velkomst: Alkoholfri Piña Colada
Konfirmationsbuffet:

  • Rødtungeterrin – hvidløgsmarinerede tigerrejer – brøndkarse
  • Røget laks – mascarponeost – purløg – cherrytomat
  • Tunmousse – rucola – agurkesalsa
  • Lufttørret skinke – rygeost – syltede løg
  • Kalvecarpaccio – basilikum – artiskok
  • Tartelet – høns i asparges
  • Hvidløgsmarineret oksecuvette
  • Krydderfyldt unghanebryst
  • Cognacsauce – ovnbagte kartofler – svamperagout –
  • grønsagssauté – ostegratinerede grønsagstærter – grøn salat
  • Nøddekage med ananassalat
  • Passionsfrugt-panna cotta – orangesirup – pisket vaniljecreme
  • Islagkage – varm chokoladesauce


Pris pr. kuvert kr. 415,-
(5 timers arrangement)

Inkl. natmad kr. 455,- pr. kuvert
(7 timers arrangement)

“Konfirmations fest”

Rigtig god mad og service. Børkop Mølle gjorde alt muligt for at skabe en fremragende ramme omkring vores søn's konfirmation. Mange tak til personalet og på et sikkert gensyn.

 

- Kim A.
“Fantastisk konfirmation”

Børkop Vandmølle har været yderst professionelle fra første kontakt ved reservation 3 år før festens afholdelse. 
Ved besøg i forbindelse med planlægning af mad og vin rådgiver de perfekt og giver sig god tid.
På selve dagen for konfirmationen var både kvaliteten af mad, vin og betjening til top karakter.

 

- Veninden, Hedensted